Om SKRK


Skørping Rideklub (SKRK) er en lille hyggelig rideklub med plads til alle. Rideklubben tilbyder undervisning til børn og voksne; begyndere såvel som øvede. Vi sætter hestevelfærd i centrum og tilbyder varieret undervisning, så vores elever opnår en grundig forståelse for ikke bare ridning, men også håndtering, pasning og træning af hesten.   

SKRK har adresse på Hanehøjvej 29 i Skørping -  i smørhullet mellem by, eng og skov. 

SKRK er en forening drevet af frivillige kræfter og en følelse af fællesskab. Så vi har brug for aktiv deltagelse fra vores medlemmers forældre. Som forælder forventer vi selvfølgelig, at du er til stede under opsadling og ridning. Men vi håber også, at du vil tage del i hyggen og give en hånd med fra tid til anden - bage en kage til ridelejren, slæbe spring til stævner, bygge en staldlåge på arbejdsdagen eller måske endda skrive en fondsansøgning?

Klubbens bestyrelse består af fem (af generalforsamlingen) valgte medlemmer.

SKRK lejer sig ind på adressen Hanehøjvej 29. SKRK administrerer rideundervisning og facilitetskort til hallen, mens ejeren af Hanehøjvej 29 har udlejet de fysiske rammer og tilbudt opstaldning af heste til rideklubben og private opstaldere. 

Rideklubben søger ny adresse per 1 september 2022, idet Rideklubbens lejemål er blevet opsagt af udlejer.